Leverancen fra TS-Tegl A/S:
TS-Tegl A/S takker for, og sætter pris på det gode samarbejde om projektet.
Om projektet ‘Ellebo’:
Ellebo i Ballerup er ved at blive udvidet med 176 nye boliger som del af et større fortætningsprojekt, “Ellebo II”, der blev godkendt af Ballerup Kommune i oktober 2021. Oprindeligt bestod Ellebo af fire boligblokke, der lå omkring en stor plæne, men to af blokkene blev revet ned på grund af problemer med fundamentet. Dette har åbnet op for at bygge nye boliger og skabe et mere varieret boligområde.
De nye boliger vil bestå af etagebyggeri på op til fire etager og omfatte en bred vifte af boligtyper, herunder familieboliger, seniorboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. De 176 nye boliger placeres for at skabe små, intime byrum, samtidig med at der bevares et stort grønt område midt i bebyggelsen og fællesarealer bag de eksisterende blokke. Projektet sigter mod at skabe en bæredygtig og levende bystruktur, hvor de nye boliger arbejder sammen med de gamle bygninger.
Boligerne bliver Svanemærkede, hvilket betyder, at de opfylder strenge krav til indeklima, energiforbrug og miljøpåvirkning. Derudover vil der blive installeret solceller på tagene og et ventilationssystem med varmegenvinding, hvilket gør bygningerne ekstra energieffektive. I alt omfatter projektet 40 boliger i et seniorbofællesskab, 15 ungdomsboliger, 5 store ældreboliger og 116 familieboliger, der samlet skal bidrage til at skabe et mangfoldigt og bæredygtigt boligområde i centrum af Ballerup.
Fakta om projektet:
Adresse: Baltorpvej, 2750 Ballerup
Udført: 2022 – 2024
Antal boliger: 176
Antal kvm:
Bygherre: Ballerup Ejendomsselskab v/KAB
Totalentreprenører: 5E Byg A/S
Arkitekt: Henning Larsen Architects A/S
Ingeniør: Henry Jensen A/S